Et monument for de levende i respekt for dem, der tog ud og dem der aldrig kom hjem. Det var i ”En tid” – ”Et sted” i verden – med en indsats for ”Et menneske”.
I 2007 foreslog Forsvarets personelorganisationer og Forsvarets Ledelse, at der i det offentlige rum kom en påskønnelse for den indsats, som tusinder af udsendte personer fra Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen havde udvist rundt om i verdens brændpunkter og konfliktområder.
I respekt for de mange, der har været udsendt, for dem der er udsendt og for dem, der er omkommet, besluttede regeringen i maj 2007 at etablere et Monument for Danmarks Internationale Indsats efter 1948.
På baggrund af fem forslag valgte en dommerkomité for Monumentet kunstner Finn Reinbothe til at udføre Monumentet. Udarbejdelse af oplæg, beslutning om kunstnervalg m.m. blev varetaget af Monumentkomitéen med en bred repræsentation, bl.a. fra Akademirådet.
Grundstenen blev lagt den 7. april 2011, og i sommeren 2011 stod Monumentet færdigt. På Flagdagen, mandag den 5. september 2011, blev Monumentet officielt indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
Monumentet er placeret i Prinsessens Bastion og er offentligt tilgængeligt i Kastellets åbningstider.
Monumentet har ikke noget egentlig centrum, men er disponeret med tre rum, som har hver deres fokus og funktion.
Det første og største rum bruges til de store officielle ceremonier. Her holdes der parader. Der holdes taler, spilles musik og lægges kranse. Baggrund for disse handlinger er murstykket “den skrå mur” der bærer inskriptionen “En tid – Et sted – Et menneske”.
Det andet rum kommer man til igennem en åbning i muren. Her er opsat de geografiske navnene på indsatsområderne fra 1948 til i dag – og som løbende ajourføres ved nye udsendelser.
Det er også i dette rum, at man finder en vågeild – den evige flamme.
Det tredje rum er refleksions- og minderummet for de efterladte. Her er på murerne navnene på de omkomne, der ikke kom hjem, og her kan der lægges blomster. I centrum af rummet er en brønd, der spejler himlen.
De 7 brønde med vand og den evige flamme er symboler indpasset af kunstneren, og netop vand og ild er vigtige elementer for mennesket. Brøndene som metafor repræsenterer et fællesmenneskeligt udgangspunkt: Det livgivende sted, hvor mennesker mødes, taler sammen, udveksler ideer og værdier, finder fællesskab og tryghed og udvikler kulturer.
Belysningen er et integreret motiv i Monumentet i form af en række lysende søjler, der afgrænser Monumentet i alle retninger og oplyser Monumentet ved mørkefald.
Murene er opført i beton og beklædt med “paradis-bakke” granit fra Bornholm. Pladsen er belagt med chaussesten og heri er nedlagt bordursten i samme granit som murbeklædning. Hele Monumentet er afgrænset mod græsarealer af et brostensbånd. Navne og tekster er opsat i bronzebogstaver.
Udover græs består beplantningen af æbletræer i tre områder. Dels et område ved indgangen for gående ved Norgesporten. Dels en række i hele Paradepladsens længde, som afgrænsning mod Fortunstok. Dels som en spredt gruppe rundt om minderummet.
